Kursus i trivsel og udvikling
Få ro i nervesystemet – Find hvile i kroppen – Oplev trivsel og udvikling
Deltag i en workshop med bevægelse, meditation og selvindsigt.
Det er et sammenhængende forløb over 3 onsdage d. 3/9, 17/9, 1/10 2025 alle dage fra klokken 15.30 til 19.00.
Indhold
Vi begynder hver gang med vejrtræningsøvelser der grounder dig, hvorefter din og gruppens proces starter med bevægelsesorienterede øvelser. Herefter vil der være meditativt og energistimulerende arbejde, der støtter hele nervesystemet og giver plads til forløsning af traumespor og integrering af kroppens skjulte ressourcer. Hver undervisningsgang afrundes med at integrere den eller de indsigter du har fået.
Du vil i løbet af 3 onsdage blive præsenteret for:
• Vagusnervens naturlige afvikling af stress-belastninger
• Frigørelse af bindevævets traumespor og overbelastninger
• De 5 tibetanere som mulighed for en forfriskende daglig rutine
• Harmoniserende øvelser fra energimedicinen
• Lette og sanseintegrerende stimuli fra det kraniosakrale system
• Fordybelser og meditationer der viser vej til kroppens skjulte ressourcer
Med dig hjem får du skriftlige inspirationer fra dagen og personlige vejledninger til netop din proces.
Der er max 10 kursister på holdet. Med andre ord er der trygge rammer, så du kan få mest muligt ud af din deltagelse.
Underviserne
Du undervises af både Henny Klindt og Susan Lunddahl, som begge i mange år har arbejdet med mennesker og deres udvikling og balance på både det fysiske, det mentale og følelsesmæssige plan.
Vi hjælper dig med at finde vej, finde ro og finde svar.
Henny Klindt har i mere end 25 år arbejdet i egen klinik med mennesker med forskellige udfordringer og mange med behov for healings processer efter stød- og faldulykker, samt efterfølgende personlige udviklingsforløb for at komme hele vejen tilbage til sig selv.
Hun har arbejdet med nervesystemets og bindevævets balancer og støtte til indsigter og selvforståelse. Hun har udviklet sansestimulerende bevægelser og fordybelser til gavn for leddenes fjedringsevne og en fornyende bevidstheds-udvikling imod større tryghed og livsglæde.
Henny er uddannet indenfor fysioterapi, kinesiologi, kraniosakral-terapi og psykoterapi.
Susan Lunddahl har i mere end 15 år arbejdet i egen klinik med mennesker med meget forskellige udfordringer, men fælles for de fleste har været at finde frem til hvad de gerne vil have ændret i deres liv og hjulpet dem på vej dertil.
Hun har hjulpet mange till en bedre fysisk, mental og følelsesmæssig sundhed.
Ved at arbejde med at få balance i vores energisystemer kommer energien til at strømme frit, og når den gør det, føles alting lettere og mere overskueligt og kroppens egen healing hjælpes på vej.
Susan er uddannet indenfor kinesiologi, enhedsterapi, ernæring og kerneterapi.
Hvor og hvornår
Ryesgade 27, baghuset 1. sal, 2200 København N.
Onsdag 3. september
Onsdag 17. september
Onsdag 1. oktober
Alle dage klokken 15:30 til 19:00.
Tilmelding og betaling
Prisen for de 3 undervisningsgange er 2.600 kr. Den inkluderer undervisning, materiale, te/kaffe og lidt sund snack. Ved tilmelding inden 1. august 2025 er prisen 2.100 kr.
Tilmelding til workshoppen kan ske enten til Henny Klindt på 20768112/mail@hennyklindt.dk eller til Susan Lunddahl 60607777/susan@velfungerende.dk
Betaling sker til MobilePay 777112, Klindt Træning & Terapi. Skriv dit navn og ”Trivsel”
Din plads er reserveret når betaling er registreret. Tilmelding er bindende.
Vi glæder os til at se dig ❤️
