Læs hvad mine klienter fortæller

Alle behandlinger er naturligvis fortrolige, men klienterne nedenfor ville gerne hjælpe mig med at sprede budskabet om hvordan kinesiologien har hjulpet dem. Kontakt mig for at bestille en tid hvis du vil prøve en behandling.

Livskraft og livslyst

“Hver gang jeg er hos Susan, har det givet mig noget forskelligt. Fra start har jeg følt mig tryg, i et usædvanligt nærværende møde, som altid er meget behageligt – og hvor der er masser af tid.
Bearbejdningen går dybt – dybere end nogen anden behandlingsform, jeg har oplevet. Det er på én gang en forunderlig oprydning og gennemgribende rengøring!
Mit møde med Susan vækker min eksistentielle trivsel – og eksempelvis berører det mig vældig meget at mærke min livskraft og min livslyst (igen 😊).
For mig er det velfærd for hele mig – det folder ud og strækker sig langt – det trænger ind og breder sig fortsat.
Jeg oplever Susan som en fænomenal katalysator for hele mit potentiale – og efter blot 4 gange hos Susan (en gang om måneden) synes jeg, at jeg har generobret min mentale og fysiske sundhed –– så afgjort det bedste, jeg har gjort for mig selv i 2017!”

/ Lars Andersen, 53 år, Psykoterapeut PpD

Kronisk øre- næse- halsproblem og forkølelse

“Hvilket vidunder, det er at opdage, at kroppen selv kan ‘bestille’ sin egen kur, ved hjælp af kinesiologi og at den måde det virker på giver dybe og blivende forandringer, med stort velbefindende som bonus. Jeg var efter flere gentagne antibiotika behandlinger groet fast i en nærmest kronisk øre-næse-hals/forkølelses situation, som efter cirka 6 måneders behandling, øvelser og diæt, nu er under fuld kontrol. Takker min skaber -og Susan -for det velbefindende jeg oplever nu.
:-D”

/ Jakob

Ro og overskud

“Tusind tak for i fredags. Det er nok den mest banebrydende behandling jeg har haft nogensinde. Mit sind er som fornyet min målsætning “jeg bevarer roen og har overskud selvom jeg er træt” må blive mit nye motto. Det er helt vildt som det virker og føler virkelig også at Bach virker. Det er virkelig SÅ skønt. Særligt kan jeg også mærke jeg får gjort de små ting og går ik bare forbi og irriterer mig. Selv at lukke min mand lidt mere ind kan vi begge mærke.
Idag mødte jeg en bekendt som efter lidt snak sagde at jeg bare stråler med overskud og det var efter arbejde og inde i et supermarked – så det virker virkelig 😊”

/ Susanne, 36 år

Allergi, energi og finde vej i livet

”Jeg kom til Susan med allergiske reaktioner og nakkespændinger – havde skulderne oppe om ørerne – og følte mig ugidelig og til dels fyldt med selvhad – jeg fortjente ikke at have det godt. Efter 6 behandlinger er jeg målløs – jeg synes jeg kommer videre og jeg får gjort noget ved tingene. Fra 9 på en skala fra 1 til 10 ligger mine problemer nu helt nede på 1-3.”

/ Carina, 30 år

Cykel ulykke

“Jeg tog kontakt til Susan, da jeg havde brug for hjælp til at komme videre efter en ulykke på cykel, hvor jeg brækkede en ryghvirvel. Jeg har igennem mit forløb følt mig utrolig tryg og der har været nogle gode rammer. Susan er god til at lytte og tage det i mit tempo. Efter behandlingerne har jeg følt mig lettet og egentlig bare været glad.”

/ Trine, 34 år

Eksem og kløe

“Jeg havde eksem og kløe over hele kroppen – det var forfærdeligt. Efter 2 afbalanceringer er det næsten helt væk og jeg er bare rigtig glad”

/ Kvinde, 22 år

Græsallergi

“Min græsallergi forhindrede mig i at nærme mig en græsplæne. Efter 5 behandlinger kan jeg nu være med når der slås græs …i pollensæsonen.”

/ Kvinde, 40 år

Problemer med knæet

“Mit knæ gjorde meget ondt og jeg havde svært ved at gå og havde især problemer med trapper. Efter 3 behandlinger kan jeg igen gå ture på et par kilometer og jeg klarer også trapperne ”

/ Mand, 63 år

Smerter i skulder & hofte

“Det gjorde meget ondt i min skulder og hofte uden at jeg kunne komme det til livs. Efter 3-4 behandlinger har jeg det nu meget bedre og er næsten smertefri”

/ Anonym klient

Nervøs for operation

“Jeg var virkelig bange og havde bl.a. meget ondt i maven før en nødvendig operation, men Susan fjernede alt stresset og jeg mødte roligt op og det gik godt”

/ Kvinde, 64 år

Nikotinafhængighed

“Efter en behandling hos Susan tyggede jeg kun halvdelen af det nikotintyggegummi som jeg igennem flere år havde tygget om dagen og nu kvitter jeg det helt”

/ Kirsten (og nu 2 år senere er Kirsten stadig både røgfri og “tyggegummi-fri”)

Urolig og stresset

“Efter 1 behandling er vores dejlige søn på 5 år blevet meget roligere. Efter en kinesiologisk behandling hvor vi så hvor meget sukker, hvede og mælk stressede vores søn, har vi fjernet sukker, mælk og hvede fra kosten. Vi har allerede efter få dage oplevet positive forandringer – ingen rystende bevægelser, ingen hoppen og dansen når han skal i tøjet, vores søn var i stand til stille og roligt at tage tøj på. Vi er meget taknemmelige”

/ Anonym klient

Stress og mangel på overskud

“Jeg havde rigtig meget stress i mit liv især på arbejdet. Jeg havde ikke overskud til basale ting som at lave sund mad og være sammen med familien. Efter et forløb hos Susan føler jeg mig slet ikke stresset mere hverken på arbejdet eller hjemme og jeg har igen overskud til at være sammen med familie og venner og et par fritidsinteresser er der også blevet tid til.”

/ Kvinde, 38 år

Allergi

“Allerede efter første behandling kunne jeg mærke en tydeligt forskel på min allergi – jeg kan trække vejret gennem næsen nu!”

“Efter et par behandlinger hos Susan kan jeg nu igen lugte og smage – og det er over 15 år siden”

/ Lotte

Mangel på overblik & struktur

“Jeg har altid haft svært ved at strukturere, systematisere og få overblikket og kæmpede med 4 opgaver på én gang. Ved hjælp af kinesiolog Susan Lunddahl blev mine blokeringer fjernet og jeg formåede endda at jonglere med 3 opgaver på én weekend. Jeg fik 12 til eksamen – og det er første gang i mit liv.”

/ Lærerstuderende

Nervøs til prøver

”Normalt har jeg problemer med nervøsitet til prøver. Efter 2 behandlinger var jeg til en prøve hvor jeg slet ikke mærkede noget til min nervøsitet”

/ Gymnasieelev

Søvn

“Jeg sover meget bedre og har fået mere energi”

/ Kirsten

Energi, glæde og balance

”Ubeskriveligt – sådan vil jeg sige om mine behandlinger hos Susan. Jeg syntes det er fantastisk, at vores krop sådan kan “sladre” ved brug af kinesiologi. Prøv det, du får mere energi og livet ser lige pludselig helt anderleders ud. En livsglæde og en tro på du er fuldkommen :O)”

/ Dorthe

 

Hør hvordan andre har brugt og oplevet kinesiologien

En klienthistorie om cancer

 

En klienthistorie om stress