Hjernens opbygning

Hjernen er delt i tre niveauer/lag og de har forskellig tidsmæssig udvikling, placering og funktion.

Den ældste del er hjernestammen, som også kaldes for reptilhjernen eller krybdyrhjernen og den har vi fælles med krybdyrene. Den næste del af hjernen kaldes det limbiske system eller den følelsesmæssige hjerne. Den sidste og nyeste dannede del af hjernen er hjernebarken, også kaldet neocortex.

Hjernestammen og det limbiske system har at gøre med sanser og følelser og hjernebarken har at gøre med sund fornuft, læring og plan- lægning.

Hvert lag lag bidrager til en mere avanceret hjerne. Hjernebarken hos mennesket er den største og mest komplicerede og giver mennesket adgang til adstrakt tænkning.

Reptilhjernen/hjernestammen kontrollerer livsvigtige funktioner via det autonome nervesystem. Da der ikke er noget sprog i denne del af hjernen er impulserne instinktive. Det vigtigste for at sikre livet/artens overlevelse er føde, parring og flugt.

Tænker man på funktionen af reptilhjernen er den vigtigste opgave at checke omgivelserne for at finde ud af, hvad der foregår, for at kunne melde alarm, så den pågældende organisme kan overleve. Disse mekanismer har vi mennesker stadig med i vores hjerne på godt og på ondt. Det handler om sikkerhed og overlevelse. Et krybdyr kan som bekendt reagere meget hurtigt på en truende fare i omgivelserne. De kendte reaktionsmønstre er kamp, flugt eller stivne (”fight, flight or freeze”). Skræmmes vi af noget i vores omgivelser sker reaktionen på brøkdele af sekunder. Reptilhjernen styrer også hjertet med dets rytme og hastighed. Det handler om at kroppen kan reagere så hurtigt som muligt. Tarmens funktion styres også af den reptile hjerne sammen med blodets strømning, blodtrykket og hastigheden af vejrtrækningen.

Det limbiske system kaldes også “følelseshjernen”.

Det limbiske system blev udviklet hos pattedyrene for ca. 60 mio år siden. Det limbiske system, som også kaldes den emotionelle hjerne eller følelseshjernen, er beskæftiget med vores adfærdsmæssige og emotionelle udtryksmåder. Det omfatter hovedparten af de færdighed- er/strategier vi har brug for at kunne holde os i live, eksempelvis det at spise samt “kamp og flugt”. Det handler også om artens videreførelse herunder forplantning, seksualitet samt yngelpleje og omsorg. Derudover har området en central rolle i forbindelse med hukommelse.

I den limbiske hjerne er vi i stand til at være indfølende over for andre mennesker, det er center for avanceret følelsesmæssig forståelse. Den limbiske hjerne får input fra den ydre verden og fra indre kropslige forhold.

I tilfælde af en pludselig opstået fare vil der udskilles stresshormoner og der sendes signaler til den reptile hjerne om eksempelvis at være på vagt eller føle sig bange. Dette betyder at en række reaktioner sættes igang, hjertet slår hurtigere, blodkar trækker sig sammen, brystkassen udvides, vejrtrækningen bliver hurtigere, muskler spændes, pupillerne bliver større, munden bliver tør og sveden springer frem. Dette illus- trerer den klassiske ”fight, flight or freeze” mekanisme.

Kommunikationen med hypothalamus er vigtig i opretholdelse af homeostasen for at sikre balance i kroppen omkring væske, temperatur, blodtryk, sult/mæthed, seksual funktion, døgnrytme mm.

To af de væsentligste strukturer i det limbiske system er hippocampus som har at gøre med hukommelse samt amygdala som regulerer emo- tioner, særligt frygt, glæde, stress og raseri. Af og til omtales amygdala som vores “raseri knap”. Amygdala bestemmer om en situation er truende nok til at igangsætte en kamp- eller flugtreaktion. Hippocampus spiller en stor rolle for vores evne til at huske hvilke hændelser vi oplever i vores hverdagsliv. Sker der skade på hippocampus har man svært ved at huske hvad man har oplevet fornylig.

Hippocampus har indflydelse på optagelse og filtrering af information i hele hjernen. Hippocampus sikrer, at hjernebarken hverken under- eller overstimuleres, så årvågenhedsniveauet er i balance. Når hippocampus er beskadiget eller overstimuleret, sker der en overbelastning, idet hjernen overvældes. Det medfører at evnen til at forme associationer eller ændre eksisterende hukommelsesspor svækkes. Hvis hip- pocampus er beskadiget kan der indhentes noget information om en begivenhed, men ikke information om, hvornår og hvor den foregik. Erindringer om tid og sted er knyttet til hippocampus.

Hippocampus og amygdala er indbyrdes afhængige mht til erindring.

Neocortex er, som navnet antyder, den nyeste del af menneskehjernen (neo betyder “ny”, “cortex” betyder “hjerne”). Den omgiver de to andre dannelser, reptilhjernen og det limbiske system. Den findes hos alle pattedyr, men er højest udviklet hos mennesket. Det er her menne- sket ræsonnerer, forbinder tanker og foretager planlægning. Med andre ord så er det her at processer på højeste niveau kontrolleres som har at gøre med logik, kreativitet og sprog.

I neocortex / hjernebarken drejer det sig om planlægning og handling. Det limbiske system, som tager sig af følelser og lidenskab, kan også sende impulser til denne tredje og yderste del af hjerne; storhjernen (neocortex), så den går i gang med planlægning og handlen.

Neocortex er opdelt i en venstre og en højre hemisfære, som hver især er opdelt i 4 hjernelapper; pande-, tinding-, isse- og nakkelap. Hver af disse har unikke funktioner.

Venstre og højre side af hjernen udfører forskellige funktioner. Den venstre hjernehalvdel er overvejende logisk, den bearbejder information på en analytisk måde. Det handler om at se detaljer, nedbryde til mindre dele. Det handler om ord og sprog og om hvordan man udtrykker sig. Den højre hjernehalvdel betegnes også som den kreative side, det er den som ser helheden, her er der en følelsesmæssig forståelse der bl.a bygger på aflæsning af kropssprog, mimik, tonefald og blikket i øjnene.

Der er store krav til samarbejdet mellem de 2 hjernehalvdele, idet alt hvad vi foretager os, med undtagelse af yderst simple funktioner, kræver at begge hjernehalvdele er aktive og samarbejder. Dette samarbejde varetages af hjernebjælken Corpus Callosum.

Kamp eller flugt

Den mest dramatiske del af hjernens hurtige indflydelse på kroppen er den såkaldte “kamp eller flugt” reaktion på en pludselig opstået fare.

Et angribende dyr, et truende overfald; den slags oplevelser sætter gang i en kæde af reaktioner i vores krop udløst af vores hjerne. Det er reaktioner som gør kroppen parat til omgående og kraftfuld handling, som enten vil være at kæmpe, flygte eller stivne (Fight, Flight, Freeze). Det hele starter som regel med at øjet ser noget, som hjernen fortolker og opfatter som en trussel. Tanken om at der er noget som truer os, tænder for frygt eller vrede i hjernen, hvilket udløser en række reaktioner, der fører til udskillelse af flere stress hormoner.

Forøgelsen af stresshormoner resulterer i at de organer og muskler der bruges til kamp eller flugt får størst forsyning af brændstof og ilt. Hjertet slår hurtigere, brystkassen udvides, vejrtrækningen bliver hurtigere og dybere. Musklerne spændes og pupillerne bliver større. Munden bliver tør og sveden springer frem.

Kamp eller flugt er en ubevidst reaktion på en opfattet trussel og stressen er registreret i hjernen sammen med hændelsen. I nogle tilfælde finder den omtalte kropslige reaktion sted hver gang hukommelsen bliver mindet om hændelsen.

Hvis din hjerne eksempelvis har lagret information om at eksamen er en truende hændelse, så vil situationen i højere eller mindre grad udløse stressmekanismen, hver gang du går til eksamen. Nogle vil erfare at jo flere gange de går til eksamen jo mindre stressfuldt bliver det, mens andre bliver ved med at opleve situationen meget stressende.

Den truende hændelse kan også være mødet med en edderkop, bakterier, mørke, vand, være alene og meget andet.

Hvordan kan kinesiologi hjælpe med dette

Ved hjælp af kinesiologien kan vi uskadeliggøre den stress der er gemt i hjernen relateret til den oplevelse som din hjerne ved en mis- forståelse tror er så farlig, at der er behov for at kæmpe eller flygte for at sikre din overlevelse.

Når der ikke længere udløses kraftige stress reaktioner vil du få overskud til at respondere på situationen i stedet for at reagere pr. automatik. Der vil være blod nok (energi og ilt) i hjernen til at du kan få adgang til den viden du har tilegnet dig, de præsentationer du har øvet dig på, de billeder du har gemt etc.

Hvad siger lægerne om kinesiologi

Lægen siger: Der mangler beviser

Der mangler i den grad videnskabelig bevis for at kinesiologi virker. I Danmark er der et enkelt eksempel som overholdt standarderne for en sådan videnskabelig bevisførsel (se nedenfor), men ellers er det uhyre begrænset.

Kinesiologen og klienternes holdninger og erfaring holder ikke i en videnskabeligt kontekst. Der skal dobbelt blind-studier til og det vil kræve et meget stort studie, også fordi det blandt andet skal tage hensyn til placebo effekten (effekt hvor patienten selv gør sig rask på basis af tro og andre omstændigheder) og behandlerens interageren med klienten.

En sådan omfattende bevisførsel kan ikke med rimelighed forventes finansieret i privat regi, da resultatet ikke kan anvendes til at bygge en for- retning på uden at denne nemt kopieres af andre. Dermed kommer investeringen ikke tilbage.

Derfor skal der andre til og der er stor konkurrence om midlerne i det offentlige og fra almennyttige fonde. Disse lader sig fornuftigt nok rådg- ive af eksperter og eksperterne indenfor helbred / sundhed stort set uden undtagelse lægeuddannet…

Så indtil det er videnskabeligt bevist, ja så virker kinesiologi ikke når du spørger en læge. Det er også fair nok, for hver enkelt må svare ud fra sin uddannelse og overbevisning.

Du kan også opleve at kinesiologi kaldes fup af nogle. Det skal i de fleste tilfælde ses i ovenstående sammenhæng, nemlig at det ikke er bevist videnskabeligt. Enkelte vil udtale at det ikke kan bevises, men omvendt så er det ikke bevist at det ikke vil virke, så her falder en sådan udtalelse igennem under overholdelse af samme / sin egen standard.

Det danske bevis på at kinesiologi virker

Disse læger siger: Ja, her virkede det

Lasse Spang Olsen har i en programrække på DR2 undersøgt alternativ behandling. I denne række af 6 programmer tager han 2 læger med på en rejse på tværs af de mange tilbud indenfor alternativ behandling. Lægerne er overlæge Asbjørn Mohr Drewes og overlæge Jannik Hel- weg-Larsen.

Program nummer 6 viste yderligere 2 alternative behandlingsformer, hvoraf den ene netop er kinesiologi. Kinesiologien starter 15:30 minutter inde i programmet.

På opfordring af de 2 overlæger indeholder afsnit 6 en blind-test der også tager hensyn til placebo effekten. Her vælger Lasse kinesiologien til dette forsøg. Lasse fortæller at de ikke har fundet andre forsøg som overholder disse standarder …og så er seerens interesse fanget.

De 8 forsøgspersoner har alle birkepollen allergi. De opdeles i 2 grupper, hvoraf den ene gruppe på 4 personer “behandles” af en skuespiller og den anden gruppe på 4 personer behandles af en kinesiolog. Forsøget overholder videnskabelige krav og blev tilset af Aalborg Universitet- shospital og konklusionen blev …at det virker.

Gruppen der blev behandlet af kinesiologen bliver helbredt og de 4 i “placebo” gruppen har efter nogle uger ingen ændring. I placebo grup- pen var der enkelte der havde en forbedring umiddelbart efter, men det holdt desværre ikke.

De 2 læger stilles efterfølgende spørgsmålet meget enkelt af Lasse Spang Olsen: “Virker alternativ behandling – ja eller nej?”. Den ene siger “ja”, den anden at “det ihvertfald virkede i netop dette ene tilfælde”. Begge læger følger op og siger at dette må der ses mere på.

Bemærk dog: Udsendelsen kan ikke ses på DR.dk mere

Danmarks Radio stiller desværre kun programmerne til rådighed for alle på nettet i 30 dage efter at de har været udsendt på DR2. Afsnit 6 var dermed kun tilgængelig indtil 1. juli 2015. Herefter kan den findes på Facebook under Allergikompagniet.

Virker kinesiologi så for dig?

19 ud af 20 af mine klienter siger det virker for dem.

At de får en effekt, dog er det ikke alle der oplever en blivende effekt – men de fleste gør.

De der oplever en effekt på uger eller måneder er oftest tilfredse med, at til tider svære symptomer kan holdes i skak på denne enkle og blide måde.